Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Fool’s Paradise er et progressivt rockband, der spiller symfonisk inspireret musik skrevet af sangeren og guitaristen Detlef Kapteina. Bandet er fra Tønder, så det er lokale musikere på scenen. Oftest sammenlignes Fool’s Paradise med bands som Pink Floyd, Fleetwood Mac og Genesis. Alt materiale er originalt – ingen kopier.

Begrebet ”The Magic Universe Of Fool’s Paradise” opstod i efteråret 2016, hvor bandet blev spottet på den danske scene og fik positive anmeldelser på landsdækkende medier. Samtidig vandt Fool’s Paradise Tysklands største og mest anerkendte musikkonkurrence, Hamburg Band Contest 2016 arrangeret af Hamburg Stadt Magazin Oxmox. 149 bands deltog og udover at vinde, opnåede Fool’s Paradise næsten kultstatus i flere Hamburg-klubber samt i det nordtyske og i Danmark.